Pr. 1.november 2005 starter "Kvalitetssikringsordningen for Varmepumpeanlæg" som er økonomisk støttet af Energistyrelsen og beliggende på Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknologi.
Der er i den forbindelse etableret et sekretariat, som skal hjælpe producenter af varmepumpeanlæg med tekniske spørgsmål, råd omkring nationale og internationale godkendelser, deltagelse i nationalt og internationalt norm- og standardiseringsarbejde samt supportere Varmepumpeordningen (VPO). Seneste nyt: Varmepumper og BE06 - læs mere her.
Sekretariatet er bemandet med Teknologisk Instituts eksperter indenfor varmepumpeteknologi, og trækker desuden på de ressourcer og den viden som Instituttet har omkring køle- og varmepumpeteknologi som en af Europas førende køletekniske forsknings- og udviklingsinstitutioner.
Så er du fabrikant, leverandør eller installatør af varmepumpeanlæg og står med et tekniske problem, så kontakt undertegnede, der måske kan hjælpe dig.
Sekretariatsleder, Civilingeniør Claus S. Poulsen kan kontaktes på telefon 72 20 25 14 eller via mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk

