Logo: Information om varmepumper, link til forsidenLogo: Information om varmepumper, link til forsiden
Information om varmepumper
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Information om varmepumper > Baggrund

Baggrund

I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2002 og det deraf følgende bortfald af tilskud til varmepumper ophører den hidtidige funktion omkring systemgodkendelse af varmepumpeanlæg på Prøvestationen for Varmepumpeanlæg (PST-VP). Derfor iværksættes nu en erstatning for den ordning, der til dato har været benævnt "Systemgodkendelse af Varmepumpeanlæg".

I omkring 20 år har importører og producenter af varmepumpeanlæg haft mulighed for at få deres produkter godkendt af en uvildig instans, samt for at få rådgivning omkring opbygning, produktionsforhold, energirigtigt design etc. For at sikre, at varmepumperne også i fremtiden vil spille en vigtig rolle i det danske energibillede, og naturligvis at de anlæg, der installeres lever op til en række minimumkrav, iværksættes nu en ny systemgodkendelsesordning. Kravene der stilles til anlæggene i ordningen vil grundlæggende være de samme som de, der tidligere var en betingelse for at anlæggene kunne godkendes.

Udover varmepumperne planlægges det, at også egentlige klimaanlæg (med kølefunktion som førsteprioritet) skal kunne indgå i systemgodkendelsesordningen. Der skal derfor fortages mindre justeringer i de oprindelige betingelser, bl.a. skal kravet om at anlæggenes kølefunktion er sat ud af drift naturligvis fjernes. Der indføres i EU i 2003 en energimærkning af klimaanlæg til husholdningsbrug og denne mærkning vil naturligvis være en del af godkendelsesordningen.